Perspektivering

"Gående mand" - Alberto Giacometti 1960
Materiale: Bronze

Denne skulptur er meget abstrakt, og proportionerne i figuren er forkerte. Skulpturen viser et udsultet menneske, hvilket er meget typisk for Alberto Giacomettis kunst. Hans kunst var inspireret af anden verdenskrig, hvor folk flere steder i verden kæmpede for at holde sulten for døren. Man er ikke i tvivl om at skulpturen forestiller et menneske, da vi jo har "Ideen" om et menneske, som består af eksempelvis hoved, hals, arme osv. Skulpturen er dynamisk, vi kan se at han/ hun er på vej fremad. Han er let foroverbøjet, og vi kan se han tager et skridt. Hans overkrop og ben danner derved hans diagonale linjer hvilket skaber bevægelsen. 

"David" - Michelangelo 1504
Materiale: Hvid marmor

Denne skulptur er meget naturtro, og er et eks. på den ideelle krop for sin tid. Dog har Michelango forstørret Davids hænder og hoved, hvilken muligvis kunne betyde at han er klog, og god til at kæmpe. I renæssancen var man overbevist om at krop og sind var forbundet, man mente altså at hvis man havde en smuk krop havde man også et smukt sind. Så dette forstørrede hovede kunne godt tolkes, som en indikator for at han var kvik! Skulpturen er meget rolig og se på, den er statisk og det virker som om han står og kigger på et eller andet.


Sammenligning af de to skulpturer
De to figurer opfylder begge Ideen af et menneske, men forskellen mellem dem er, at den "gående mand" kan tolkes på mange forskellige måder, da den er så abstrakt. Kunstneren lægger ligesom op til en debat, hvor imod figuren "David" højst sandsynligt vil blive set som den er, altså en afbildning af en stor mand, som præsenterer kropsidealet.