torsdag den 20. november 2014

Se og hør brikken

Jeg har malet denne brik, som er en del af et større motiv.

Jeg synes øvelsen var utroligt svær! Når man sidder og lærer omkring farveteorien, er det en helt anden ting, end når man skal benytte det i praksis. Man kommer let til at danne sekundære og tertiære farver, når man maler på gammel maling selvom det er tørt. Dvs. jeg kom let til at få en anden farve end jeg ville have, da jeg ikke skulle have malet det i lag. Det var også ret svært at gennemskue hvor meget af de akromatiske farver man skulle blande op med, når man ville skabe noget valør. Man fandt hurtigt ud af at de mørke farver var dominerende i blandingen. Så i det store hele var det ret svært, at blande farverne. De sekundere farver opstod ikke ved at man blandede de primære farver 1:1, så man skulle lige gennemskue farvernes opførsel når de blev blandet.

Jeg er lidt i tvivl om hvad der menes med modsat farveholdning er...

Jeg synes godt om denne øvelse, det har været fedt med et fast holdepunkt. Jeg synes det var fedt at vi havde 3 timer til at lave det billede, og så kunne vi ellers selv disponere vores tid, det var lækkert! Jeg synes også det var en opgave, som var udfordrende og svær. Det var passende med tid vi havde til øvelsen, og det var super hyggeligt (y) 

søndag den 16. november 2014


Analyse af "The milkmaid" (1658-60)


I billedet er der i flere af farverne en lys eller mørk tone, hvilket hedder valør altså op eller nedtoning i en farve. Dette er specielt tydeligt, på væggen i baggrunden. Disse op og nedtoninger, bruges blandt andet til at skabe skygger, som skaber  dybde i billedet. Valør er når man toner en farve op og ned med de akromatiske farver, man brækker altså farverne. Dvs. man ændrer farveudtrykket, ved enten at benytte de akromatiske farver, eller komplementerfarver. I dette billede er der også en kontrast virkning hos kvindens gule trøje, og hendes lilla nederdel. Dette får farverne til at står stærkere frem, og da vi forbinder forskellige farver, med forskellige følelser, kan dette benyttes hvis man gerne vil give beskueren en speciel oplevelse af billedet. Her er der blandt andet blevet brugt komplementerkontraster i for af lilla og gul, hvilket får billederne til at fremhæve hindanden, og får kvinden til at skille sig ud. 




søndag den 9. november 2014



Sort hvid billede, med 'en primær farve.

Formålet med øvelsen var, at da vi kommer fra samme land og kultur, vil vi forbinde nogle ting med 'en farve alle sammen. Det skal dog huskes at det ikke altid er tilfældet, at vi forbinder det med den samme farve. 


Det var faktisk en meget svær øvelse, da mange farver er tertiære eller sekundære farver.
På billedet ovenfor ses Dannebro blive hejst af to studenter.