Kropsideal?

Kropsidealet er den krop, som alle mennesker stræber efter. Det er altså den perfekte krop, som vi bliver præsenteret for hele tiden specielt i reklamer. Personligt hader jeg denne her ide om, at der findes et kropsideal, folk bør være glade for den krop de har. Jeg synes selvfølgeligt at det er et smukt syn at se en "perfekt" krop. Men hvad er perfekt egentlig... Det er nok det der er problemet, folk plastik sat forskellige steder i kroppen for at se komme nærmere den perfekte krop, som man ser i reklamerne. 

Se og hør brikken

Jeg har malet denne brik, som er en del af et større motiv.

Jeg synes øvelsen var utroligt svær! Når man sidder og lærer omkring farveteorien, er det en helt anden ting, end når man skal benytte det i praksis. Man kommer let til at danne sekundære og tertiære farver, når man maler på gammel maling selvom det er tørt. Dvs. jeg kom let til at få en anden farve end jeg ville have, da jeg ikke skulle have malet det i lag. Det var også ret svært at gennemskue hvor meget af de akromatiske farver man skulle blande op med, når man ville skabe noget valør. Man fandt hurtigt ud af at de mørke farver var dominerende i blandingen. Så i det store hele var det ret svært, at blande farverne. De sekundere farver opstod ikke ved at man blandede de primære farver 1:1, så man skulle lige gennemskue farvernes opførsel når de blev blandet.

Jeg er lidt i tvivl om hvad der menes med modsat farveholdning er...

Jeg synes godt om denne øvelse, det har været fedt med et fast holdepunkt. Jeg synes det var fedt at vi havde 3 timer til at lave det billede, og så kunne vi ellers selv disponere vores tid, det var lækkert! Jeg synes også det var en opgave, som var udfordrende og svær. Det var passende med tid vi havde til øvelsen, og det var super hyggeligt (y) 

Analyse af "The milkmaid" (1658-60)

I billedet er der i flere af farverne en lys eller mørk tone, hvilket hedder valør altså op eller nedtoning i en farve. Dette er specielt tydeligt, på væggen i baggrunden. Disse op og nedtoninger, bruges blandt andet til at skabe skygger, som skaber  dybde i billedet. Valør er når man toner en farve op og ned med de akromatiske farver, man brækker altså farverne. Dvs. man ændrer farveudtrykket, ved enten at benytte de akromatiske farver, eller komplementerfarver. I dette billede er der også en kontrast virkning hos kvindens gule trøje, og hendes lilla nederdel. Dette får farverne til at står stærkere frem, og da vi forbinder forskellige farver, med forskellige følelser, kan dette benyttes hvis man gerne vil give beskueren en speciel oplevelse af billedet. Her er der blandt andet blevet brugt komplementerkontraster i for af lilla og gul, hvilket får billederne til at fremhæve hindanden, og får kvinden til at skille sig ud. 

Sort hvid billede, med 'en primær farve.

Formålet med øvelsen var, at da vi kommer fra samme land og kultur, vil vi forbinde nogle ting med 'en farve alle sammen. Det skal dog huskes at det ikke altid er tilfældet, at vi forbinder det med den samme farve. 

Det var faktisk en meget svær øvelse, da mange farver er tertiære eller sekundære farver.
På billedet ovenfor ses Dannebro blive hejst af to studenter. 

Fotoøvelse

Imperssiosive fotoøvelse 

Farver er en svær størrelser, der er masser af forskellige varianter af farver, og ser vi overhovedet farver ens. Farver kan ændre karakter, og specielt forskellige lysforhold kan ændre på vores opfattelse af farverne. Jeg har i denne øvelse taget billeder af den danske natur, under forskellige lysforhold, for at forstå hvordan farver kan ændre på opfattelsen af billedet.

På billederne nedenfor ses der en stor forskel, på det øverste der er taget om aftenen er der meget lys, skyfri himmel, altså klart vejr. Dette bevirker at de mange varme farver bliver fremhævede, og resten fremstår en smule mørkt. Det er altså primærfarverne gul og rød der fremhæves. Modsat er der på billedet nedenfor en høj luftfugtighed, altså uklart vejr, og faktisk ingen lyskilde, så konjunkturerne bliver meget diffuse, altså der opstår optiske gradienter. Træerne og græsset ændrer også karakter alt efter lyset, der er dog en lille fejlkilde i at kameraet sætter fokus efter lyset, og retter lidt op på forskellene. I forhold til skygger, så kommer der fra træerne på bredden en skygge på vandet, da vores lyskilde her ikke er blot er solen men himlen som helhed. Disse træer kaster skygge på vandet, hvilket kaldes slagskyggen. Men i det store hele kan man her se at lyset/lyskilden spiller en stor rolle for farverne i et billede. 

Kl. 18:05

Kl. 06:10

Lys og skygger 

Vi har ved denne tegnet haft lys i fokus, ved at vi sad i et mørkt rum, hvor vores eneste lyskilde var et stearinlys. Jeg har her haft stor fokus på højlys, dvs. de steder hvor kanden reflekterer stearinlysets lys. På billedet her kunne det godt se ud som om, at der var rigtigt meget lys tilstede i rummet, hvilket dog ikke var tilfældet. 

I denne øvelse havde vi fokus på skygger.
Her var solen min lyskilde, og som det kan ses på billedet gav det en flot slagskygge fra potten. Slagskyggen er den skygge som kasted ned på i dette tilfælde bordpladen. Jeg blev ikke helt færdig med tegningen, men nåede heldigvis nok, så der også er et eksempel på en egenskygge, hvilket er den skygge, som objektet kaster på sig selv. I dette tilfælde ses det i mundingen på potten. Disse skygger er det der skaber dybde i dette billede. 

Analyse af: Lundbye - en dansk kyst

Landskabet er i centrum, dette kan ses ved at der i billedet er rigtigt meget himmel, og generelt meget natur. Han har ikke valgt at fremhæve menneskerne så meget, de er også meget små og det får naturen til at se stor og majestætisk ud. Der er stor ulligevægt i billedet, der er meget landjord og knap så meget himmel. Der er optiske gradienter i billedet, dvs. farverne i baggrunden er meget kolde, og er omvendt meget varme i forgrunden. Billedet bliver også utydeligere, og man har brugt repoussoir i højre side af billedet hvor der er en busk, som er helt i front. Dette skaber lineære gradienter, dvs. at nogle af elementerne i billedet formindskes for at skabe en følelse af rum i billedet. For at skabe dybde har han ydermere  ladet nogle af elementerne i billedet overlappe hindanden. Der er også skygger på billedet, som hjælper til at skabe formerne i hovedet. Der er også orthogonaler i billedet, disse ses langs kysten, bunden - og overkanten af bjerget, forsvindingspunktet ligger omkring det gyldne snit nede i venstre hjørne. 

Perspektivtegningen halvejs

Denne øvelse har givet et godt billede af, hvordan enkle tegneteknikker kan snyde vores øjne. Man lægger normalt ikke mærke til, hvordan kunstneren skaber denne følelse af dybde i billederne. Men så snart man selv prøver hvad det vil sige at skabe dybde, går det virkeligt op for en, at der er virkeligt mange ting i et billede, som er super bevidste, og dette har stor indflydelse på opfattelsen af billedet. 

Det er en rimeligt simpel form for komposition, og jeg vil bare fortsætte med billedet til det er færdigt. 

Rumteori-øvelse

Overlapning: Skriget er foran stakittet, og stakittet er placeret foran fastlandet og vandet.

Repoussoir: Man kan se at skriget er placeret i front, det fremstår sløret, men farverne er stadigvæk kraftige. Baggrunden mindskes, man kan se at menneskene og skibene er meget små. Dette giver meget dybde i billedet.

Optiske gradienter: Farverne i fronten er kolde, men meget markerede og fremtræden, og dette bliver til slørede udviskede farver i baggrunden.

Lineære gradienter: Der går en linje langs gitteret, som får motiverne til at virke små i baggrunden, dette skaber også en god dybde. 

Statsik og Dynamisk eget billede

Statisk billede
Billedet er statisk af den grund, at der er en god ligevægt i billedet... Der en vertikal linje ned gennem manden, som fungerer som en spejlingsakse. Dette gør at billedet virker meget roligt. En ting der også bidrager til denne rolighed i billedet er at manden er placeret midt i billedet. Disse Vertikale og horisontale linjer, gør billeder roligt at se på.

Dynamisk billede
Her er der mere uro og bevægelse i billedet, det vil sige at det er dynamisk. Jeg har placeret manden i venstre side af billedet, hvilket gør billedet rodet. Her er mange diagonaler, og andre figurer der får billedet til at virke uroligt. (Blandt andet denne spiral, som kunstnere også bruger som et virkemiddel) Man kan F.eks. se en diagonal linje gennem flyet, som leder blikket ned på manden. Hele flyet befinder sig heller ikke i billedfladen, hvilket også bidrager til den dynamiske model.

statisk eller dynamisk

Dette billede er dynamisk.

Det vil sige at der er bevægelse i billedet. Man kan ud fra linjerne i billedet få et overblik over om billedet er i bevægelse eller ej. De vandrette og lodrette linjer giver ro i billedet, og de skrå eller diagonale linjer giver bevægelse i billedet.

Dette billede er statisk.

Det vil sige at der ikke er bevægelse i billedet. Kunstnere vil typisk tænke meget over hvilke linjer og diagonaler han placerer hvor og hvordan i billedet, dette har nemlig stor indflydelse på hvordan vi opfatter billedet.

Selvportræt - Selfie

Mit navn er Johannes From 

I denne blok vil jeg dele mine opgaver fra faget billedkunst. 

Selfie:

Hvorfor har jeg valgt at tage dette billede:

Jeg har valgt at tage dette billede, med min lillebror for at vise hvad jeg sætter pris på… For mig er min familie, og venner meget vigtige! Jeg kan godt lide at være i naturen, gerne på jagt, for at koble fra… Men det er de færreste mennesker der kan nøjes med bare at være selv og alene. Jeg har brug for at mødes med andre mennesker, enten familie eller venner. 

Men om jeg sammen med lillebror drøner lidt på ATV, eller er i byen med kammeraterne, er for mig lige meget, begge dele gør mig ufatteligt glad. 

Det er hvad jeg ser i dette billede, jeg har valgt at tage billedet i de omgivelser jeg ynder mest. Skoven som kan ses i højre side af billedet, er et dejligt tilflugtssted, dette er grunden til at naturen vægtes så højt i billedet. Der går i mit billede en diagonal fra højre til venstre, som deler billedet i 2, og lidt symboliserer 2 verdener. 

Portrætgenren
Dette billede passer meget godt på nutidens selvportrættering. I dag prøver man at vise hvem man er og ikke hvad man har, hvilket man startede på i det 20 århundrede. I dag tager folk mange selfies, for at vise hvem de er som person.